Motionscykelklubben Himmerland > Medlemsinformation > Dags rejsebreve fra Himalaya

Dags rejsebreve fra Himalaya

11/10 2004

Hej!

Efter en lang men spannende rejse er vi ankommet til Kathmandu. Mellemlandning I Bahrain og Abu Dabai visede i luftenhavnen en luksus, sa der var noget af en kontrast at komme til 3. verden I Kathmandu. Vi flyvede ind tidligt om morgenen med udsigt over Himalaya (Everest og alle de andre berge i flot belysning), det var noget af en syn. Vi kom med monsunen og var her den forste dag uden regn.

Trafiken er noget man kun kan se pa film normalt, og jeg er glad at man ikke skal kore selv.

Menneskene er fattige (gennemsnit 1 euro per dag i indkomst). Man bliver hele tiden tilbydet alt muligt mellem himmel og jord. Efter en dag ville vi gerne se noget andet sa vi tog pa Rafting. Det var en 2 dages turn ned fra den Tibitanske grense i en rimmeligt vild flod (skala 4 af 6). Det betyder at alle pa en eller anden tidspunkt bliver kastet ud ur gummibaden, det lyder lidt vildt men er ikke sa slemt. I en vild fors slog baden rundt og hele besatningen hammnede i vandet. Selv var jeg kommet under baden og det tog lidt tid at komme fri. Vi sejlede sammen med 2 klatrere fra USA og Singapore . De havde lige varet oppe pa Cho you, en 8200 m top. Den ene enda 2 gange, med og uden ilt. Vi havde virkeligt skagt sammen. Da vi endnu har nogle dage tilbage I Kathmandu drager vi pa Canoying i morgen. Det vil sige klatring og rappelering oppe I en Canyon ogsa tat pa grensen til Tibet .

Turerne er ind I ?Mao-land? hvilket man kan se pa vejsparringer, og en og anden bombet politi station. Turister er fredede, og firmet som arrangerer det hele har endnu ikke haft problemer. I ovrigt marker man ikke noget til de politiske problemer. Dog er det kun halvdelen sa mange turister her som normalt.

Pa lordag drager vi sa videre ud pa den virkelige tur, til Lahsa I Tibet med flyv og retur 1200 km pa MTB til Kathmandu I Nepal.

Alle har det godtog jeg haber at det er det same I DK.

Glemte at sige at det er ca. 27 grader subtropiskt klima, altsa Bananer, bambus og markelige dyr.

Ha det sa godt.

Dag, Casper og Erik

 

19/10

£ð£á£ì¡¡£ï£ç¡¡£Ô£é£â£å£ô£®

£Ä£å£ó£ö£á£ò£ò£å¡¡£ó£ì£ï£ç jeg min fod ganske kraftigt. Trodde det var en fraktur, sa til doktorn og fa foden rontgenfotograferet. Heldigvis var der ikke noget I stykker og et par dage pa krykker gjorde undervarker. Jeg har endnu ondt nar jeg gar, men er klar til at cykle.

I lordags tog vi flyveren til Lasha. Heldigvis fik jeg en vinduesplads, sarligt godt nar vi floj I en halvcirkel rundt Mt. Everest, og man ogsa sa nogle andre 8000 m topper.

Nu er vi sa I Tibet, et land som har udviklet sig helt enormt siden jeg laste boger derom som ung. Moderne huse, biler, veje etc. men ogsa mange ting vi ikke vil bytte med. Her har vi sa brugt aklimatiseringen pa 3700 m til at kikke pa byen, se kloster og selvfoldelig Portala. Det er Dalai Lamas residens, et enormt slot / kloster med 1000 varelser. Jeg har I 40 ar onsket at fa se Mt. Everest og Portala, sa det blev to fluer I et smak.

Det er ganske hardt at aklimatesere sig, man er trot og man lober heller ikke rundt hur som helst. Men efter nogle dage I den tynde luft er vi sa klar til at cykle. I morgen 100 km pa asfalt (let nok) men alrede 2. dag skal vi op til 5000 pa en grusvej, sa der far vi noget for.

Vejret er fantastiskt, klar frisk bergsluft og bla himmel. Det er klodt om morgenen inden solen star up, men bliver helt skont langere frem pa dagen.

Vi er optimister og det skal nok blive en oplevelse.

Ellers er alle I stort set friske, dog lidt forkylelse, kronglende mave og sa foten.

Nu forsvinder vi ogsa ud I odemarken, sa hvornar naste rapport kommer ved jeg ikke.

Mange hilsner

Dag, Erik og Casper.

 

25/10 2004

Hej venner!

Sa er vi igang med cykelturen. Vi har cyklet i 5 dage og er nu i Tibets nast storste by Shigiatse. Den forste dag var relativt let, da den var pa nasten flad vej, Allerde dag 2 kom sa maske det hardeste pas pa 4900 hvor vi steg op 1300 m i hojden (6,5 %) i 20 km pa grusvej. Det lyder ikke af sa meget, men pa sma 5000 m er der kun 50 % ilt, sa det er noget man kan marke. Den 3. dag var der et pas pa 5010 m, hvilket er hojderekord sa langt. De tre forste dage tog 8 - 10 timer per dag pa cykel. Derefter kom en fantastiske MTB route hvor vi cykler mellem berge pa over 7000 m, snedakkede og bare i et sa flot landskab. Den sidste dag kom sa en kontrast, hvilket det er mange af her, 100 km fuldstandigt flad asfaltvej. Idag er det hviledag, inden vi tager fat pa de store berge. Det er en fantastisk god made at "rejse" pa, pa en cykel. Man ser meget og far sjalen med.

Vejret er fantastiskt, klar bla himmel, narmest polarluft. Kalt om morgenen (frost), en dag -9 grader og sa bliver der 10 - 15 grader midt pa dagen. Dagene starter vindstille, men om eftermiddagen blaser det op, til en kraftig vind. En dag sa hard at cyklene stoppede! Ligsom derhjemme er der mest vestenvind, og det er lig modsat vores retning, sa vi dojer med modvinden.

Tibetanerne er nogle venlige mennesker, og nar vi holder pause, kommer de bare frem ur intet. En morgen ude i naturen, uden et hus i sigte stod der pludseligt 15 born, og kikkede nysgirigt. De var pa vej i skole fra en landsby til en anden.

Langs hele routen roper de Hallo, nok det eneste engelske ord de kan. De fleste lever som nomader og bonder udenfor byerne og ser meget fattige ud. I byerne er der mest kineser, og de lever pa mange mader et moderne liv med bile, mobiler etc. Det er virkeligen kontraster.

Vi bor i Camps som bestar af telte at sove i, kokken, spisetelt, "bruse" (vandspand), og toalet.

Man bliver vakket kl. 07.30 med varmt te, og sa gores det klart til at cykle. Lunch serveres efter routen, og nar vi sa kommer frem om aftenen star det hele bare pa plads. Flot service.

Camps og frokostpladser ligger altid pa nogle fantastiskt flotte pladser.

Vedrorende helsen er der lidt mere problemer. Alle er besvarede af hojden. Det viser sig ved der er mange som er syge. Forkyllede, darlig aptit, svart at sove og at man ikke kan ret meget. Krafterne er under det halve. Af de 15 som er med er der kun 8 som har cyklet hele distancen, resten har mattet sta af dele af turen. Casper og jeg hanger pa, men Erik har store hojdeproblem og har kun cyklet 1,5 dage endnu. Et par er sa uheldige at de ikke har cyklet endnu.

Nar vi ikke kikkker pa natur, besoger vi klostre efter ruten, det er en helt anden verd. Selv kunne jeg ikke tanke mig at bytte livsstil, men for tibetanerne er det en reelt mulighed at leve som munk. De er meget religiose. Knaler foran klostren, lober rundt med smor til lamper og giver penge til munkerne.

Fra i morgen starter de store bjerge og om en 5 -7 dage regner vi med at vare ved Mount Everest. Hele det omrade vi kommer ind i ligger hojere og der er mere vinter der. Sa vi ma indstalle os pa nogle kolde natter, harde cykelrouter i hojden, men som vores guide siger "This is adventure" - og det kan jeg love, det er det for alle penge.

Fra nu forsvinder alle muligheder komme i kontakt med omverden, og naste Internet cafe er i Kathmandu om et par uger.

Ha det sa godt og mange hilsner fra

Dag, Casper og Erik.

PS. Det er nu ikke sa let at skrive dansk pa en kinesisk computer.

 

6/11 2004

Hej venner!

Sa er vi efter 3 harde uger tilbage i varmen i Kathmandu. Vi er tratte men har det godt alle sammen. Efter den forste indledende uge bevagede vi os op i de store bjerge, altsa i retning i mod Mount Everest. For at komme dertil skal man over nogle store pas. Det hojeste var pa 5220 m, klatteringen pa cykeln tog for mig 5 timer, og vel oppe var der sa meget vind at der var svart at komme ned til Campen pa den andre side.

Den 5. dag, med lige sa mange pas rundt 5000 m, stod vi sa endeligt ved Mount Everest Base Camp, 5200 m over havet. Jeg kan love for at Everest er stort, noget man ikke kan forestille sig nar man kun ser det pa TV eller pa billeder. Min respekt for de som har klatret op pa toppen har vokset betydeligt efter at have set Everest. Det var virkeligen en stor dag.

Naturoplevelserne er sa store at de er svare at forsta. Alt er sa kolosalt, anderledes og storslaet. Det er valdigt svart at beskrive. Men forestil jer det bedste I har set pa TV, og tag det ca. 10 ganger, sa er I i narheden. Det er ikke bare naturen, uden ogsa de menneskere som bor der. Holder man en pause sa star der pludeseligt en herde eller nogle born der, selv om der er pa 5000 m hojde. Pa samme hojde er der ogsa mange huse og landsbyer, hvor folk bor aret rundt med deres Yaker og far. De er fattige, uden rigtig toj, men de er "tuffe", og jeg vil ikke byde med dem.

Nu far man ikke de store oplevelser helt gratis, og det har nok kommet bag pa de fleste pa holdet hvor barskt det igentlig er der oppe. Dognet rundt er der kristalklar luft. Luftfugtigheden er ca 4 - 10 %, sa sigten er enorm. Det gor at der er stor temperatur forskelle mellem nat og dag. Morgentemperaturen er normalt mellem minus 5 - 10 grader. Ved Base Camp var der minus 14. Normalt er der vindstille om morgenen,men frem i mod eftrmiddagen blaser der op til ca. hard vind til kuling. Heldigvis kommer solen frem og gor det varmt, i hvert fald i solen (10 - 15 grader). Efter Base Camp havde vi en solig eftermiddag, sa jeg passede pa at vaske toj. I lobet av sekunder var det hele frosset til is, sa det var koldere end hvad jeg regnede med.

Dagsettapperne var nok i langste laget, der var normalt 8 timmer pa cykel. Men det som tog pipen af de fleste er ikke selve cyklingen, da alle som er med er godt tranede og vane ved at cykle langt. Men det, sammen med det harde klima, hojdesyge og et liv i en Camp, med alt det for med sig, gjorde at kun 4 af 15 deltagere gennemforde hele turen. Casper var enormt stark og klarede det hele bedst af alle, selv kom jeg ogsa igennem (vist nok som den aldste nogensin). Det skal ogsa siges at vi nok hvde det bedste udstyr af alle, det fungerede bare og det hjalp ogsa pa sagen. Cykeltoj som holder en varm, vinden ude og som man ikke sveder i, det er lige sagen Jeg tror ogsa at vores mange langturer i fjeld , ogsa om vintern, hjalp os at meget. Vi var ogsa heldige at ikke have sa store problemer med hojdesyge, noget som alle ellers fik kendning af. Vi miste aptiten, men de fleste blev desvarre syge af det. Nogen sa uheldigt meget at de aldrig kom ud at cykle. Erik hvde store problemer med hojden, sa det blev ikke sa meget pa cykel, men der var mange gode oplevelser og spannende handelser ogsa for ham

Dagen efter Everest tog vi en gammel trakkingvej over bjergen som smutvej. Langt udenfor det normale vejnet. Det blev en helt fantastisk dag, og var maske den storste MTB dag. Nogle af de sidste dage cyklede vi sa over selve bjergkadjen. En stor oplevelse da man har mange af de store 8000 m bjerge rund omkring sig. Efter det sidste 5000 m pas startede sa "verdens langste nedfart", en 160 km lang strakning fra Tibet ind i Nepal. En dag 2600 m ned pa kun 57 km.

Ikke nok at der gar ned af, man kommer ogsa fra vinter ind i tropisk klima. Altsa fra kold vintrig orken til regnskov. Typiskt turen, kampe kontraster, ubeskrivlige oplevelser.

Sidste dag cyklede vi sa i Nepal, varm dejlig sommercykling pa lav hojde. Det var utroligt hvad man blev stark i benen bare man kom ned i normal hojde igen. En klatring pa 30 km og 1000 m op i hojden, snuppe alle uden ekstra hvile eller at hive efter luft. Som nat og dag i forhold til Tibet.

Nu har vi et par dage i Kathmandu, inden vi kommer hjem igen. Og jeg kan love for at verden aldrig bliver den samme for os igen, det har bare varet en saden fantastisk oplevelse.

Det var en som sporgte om jeg ville gore dette igen. Det tog nogen tid at fundere pa, svaret er nok at at jeg ikke ville give dete til min varste uven (om jeg havde nogen) det er alt for hardt, men jeg vil starkt anbefalde turen til alle som vil have en oplevelse langt storre end beskriveligt.

Mange hilsner

Dag, Casper og Erik

 
 

 

Ajourført 07. december 2004